OM OS

Gitterspecialisten er et mindre, privatejet firma inden for opbevarings- og sikkerhedsløsninger på Sjælland.

Jais Egholm Vinther er indehaver af Gitterspecialisten, og har mere end 25 års erfaring inden for tryghed og sikkerhed – som er den egentlige ydelse hos os, på tværs af de forskellige produktløsninger.

Firmaet tæller 4 mand, inklusiv freelance medarbejder der dækker kunderne i Jylland.

Vi er præcis så tilpas lille en virksomhed, at man som kunde hos Gitterspecialisten aldrig bare bliver endnu et nummer i rækken. Hos Gitterspecialisten sætter vi en ære i at sætte os grundigt ind i den enkeltes kundes behov, og at yde personlig og kvalificeret rådgivning.

Det var præcis ønsket om en mindre virksomhed med fokus på den enkelte kunde, der i sin tid fik Jais Vinther til at vinke farvel til den faste løncheck, som ansat i en stor virksomhed inden for branchen.

Her små 10 år efter, handler det for os stadig først og fremmest om tryghed og sikkerhed. Både med hensyn til de løsninger vi leverer, men i høj grad også for vores kunder.

Hvad enten det drejer sig om nybyggeri, ombygning eller renovering handler valget af entreprenør selvfølgelig om pris – men i høj grad også om tillid. Hos Gitterspecialisten sætter vi en ære i at leve op til den tillid, som vores kunder viser os.

Hos Gitterspecialisten udfører vi alle opgaver med høj faglighed, og leverer kun kvalitetsprodukter fra førende leverandører.

Hvad enten du har behov for tyverisikring af butik eller lager, eller brug for trygge, lyse og sikre opbevaringsrum er du altid velkommen til at kontakte os hos Gitterspecialisten.

Vi står altid parate med seriøs rådgivning baseret på dine behov – og selvfølgelig også et godt tilbud.